Problemdefinisjon
Jeg vil i min opgave søge at belyse hvilke årsager der kan være til globale klimaændringer og hvad konsekvenserne af disse klimaændringer kan være.

Innledning
Igennem de seneste år er der kommet fokus på klimaet. Der er en stigende frygt for at vi øger drivhuseffekten gennem kraftig forurening, med især CO2, og dermed påvirker det globale klima. Landene verden over har sat ind overfor problemet. I 2001 blev Kyotoaftalen underskrevet.

Det er en klimaaftale, som angiver hvor meget de enkelte lande skal reducere udslippene af de seks vigtigste klimagasser (CO2, metan, lattergasser samt visse industrigasser) fra 1990 til perioden 2008-2012. I alt drejer det sig om 5,2 %.

Innholdsfortegnelse
Indledning
Problemformulering
Menneskelig påvirkning af klimaet

De vigtigste drivhusgasser
- Kuldioxid CO2:
- Metan CH4:
- Lattergas N2O:
- Ozon O3:

Befolkningstilvækst
Rydning af tropiske skove
Landbrug
Naturlige klimapåvirkninger
El Ninõ
Vulkanisme
Solaktiviteten
Konsekvenser
Diskussion
Konklusion

Utdrag
Udledes ved afbrænding af fossile brændsler (kul, olie, naturgas) samt ved afbrænding og rydning af skove.

Kuldioxid har en levetid i atmosfæren på 100-1000 år. 10-15 % vil forblive i atmosfæren. Globalt opvarmningspotentiale (GWP)1: 1

---

Lad os bruge det danske landbrug som eksempel. 18,4 % (1997-tal) af de samlede udledninger af drivhusgasser stammer fra landbruget.

Hvert år går der ca. 26 millioner svin og ca. en halv million køer gennem det danske landbrug.

Den gylle der produceres ender som regel i gylletanke og spredes over markerne. Køerne lukker årligt over 100 kg. metan ud i atmosfæren.

Over 80 % af landbrugets udslip af drivhusgasser kommer fra husdyrgødning og fra husdyrenes fordøjelsesprocesser.

Den væsentligste drivhusgas i dette tilfælde er lattergas, som stammer fra omdannelsen af husdyrgødning og kunstgødning på markerne.

Derefter kommer metan, som udvikles i drøvtyggeres fordøjelsessystem og i gylletanke (Melgaard, 2001).

ko 400 liter metan om dagen (DMI http://dmi.mondosearch.com)

I de kommende år vil man udbygge biogasanlæggene. På biogasanlæg forgasser man gyllen (primært fra svin), hvilket nedsætter udledningen af drivhusgasser væsentligt.

Et andet bud på et bæredygtigt landbrug, er nedsættelse af mængden af gylle og dermed primært svineproduktionen. Dertil kommer omlægning af industrialiserede landbrug til økologiske landbrug.

Det påstås at man kan skære i arealforbruget i landbruget med op til 45 % (Melgaard, 2001), ved at omlægge til økologisk landbrug, reducere kødforbruget og kødproduktionen.

Dermed kan man udvide Danmarks skovareal, hvilket vil bidrage til at bekæmpe den globale opvarmning (Jf. Rydning af tropiske skove).

---

El Ninõ opstår med normalt 6-7 års mellemrum og giver sig til kende ved at passatvindene svækkes.

Det får passatvindene til at bryde sammen. Ligesom ved normale omstændigheder, har El Ninõ to følgevirkninger.

Vandets temperatur stiger ved Sydamerika, hvilket medfører en massiv fiskedød ved juletid (heraf navnet El Ninõ, som betyder Jesus barn).

Ved Asien forskydes nedbørsområdet udover Stillehavet og der opstår tørke over land. Det tager mellem et halvt og et helt år før havstrømmen er genoprettet3.

El Ninõ har også indflydelse på vejret i andre dele af verdenen. F.eks. ser man i El Ninõ perioden, at der falder mindre vand i Sydøstafrika.